Relatels blog

    Sådan kan IoT-teknologien gavne din virksomhed

    Skrevet af Kia Høier

    • 28 mar. 2022
    • læsetid 6 min.

    Når talen falder på IoT (Internet of Things) forbinder mange teknologien med enterprise-segmentet. Men faktisk kan den nye teknologi også være en game changer for mindre virksomheder. Et eksempel på dette er Relatels droneprojekt. 

    Relatel, Ericsson og TDC NET har sammen med nogle udvalgte kunder søsat et drone pilotprojekt, der skal undersøge mulighederne med en ny droneteknologi. Teknologien går kort fortalt ud på, at:  

     

    • det er muligt at flyve droner uden visuelt kontakt
    • dronerne får førsteprioritet i netværket
    • up-linket til dronen sker med en sikker forbindelse

    Men hvis din virksomhed ikke lever af at filme storslået natur, hvordan kan det så hjælpe jer? Vi har taget en snak med Jakob Werner, Innovation Manager hos TDC NET, der kan løfte lidt af sløret for de teknologiske muligheder i fremtiden. 

    23031146_10157620278836515_8003054500603695216_n (1)

    Hellere lille og vågen…

    Mange mindre virksomheder har nok svært ved at se forbindelse fra IoT til deres hverdag. Kan du hjælpe dem på vej? 

    Ja selvfølgelig. Jeg forudser faktisk, at IoT-teknologien kommer til betyde meget for de mindre virksomheder. De helt store virksomheder investerer nemlig rigtig meget i deres infrastruktur med bl.a. fiberforbindelser og hardware. Den luksus har de mindre virksomheder ikke, så de er afhængige af, at der bliver udviklet teknologier, så fx software kan ligge i skyen, så det ikke kræver meget serverplads. 

     

    Det betyder, at mindre virksomheder får mulighed for at få adgang til software, som de ellers ikke havde kapaciteten til at håndtere. Det kan fx være tunge regnskabsprogrammer, tegneprogrammer eller andet i den stil. 

     

    Derudover er mindre virksomheder også mere agile. Det ligger i deres natur, at de er omstillingsparate og hurtigere kan teste nye teknologier af. Det kan også blive en stor konkurrencefordel i fremtiden.  

     

    Fremtiden er trådløs 

    Men hvordan hænger det sammen med drone pilotprojektet, som Relatel laver sammen med jer og Ericsson? 

    I Danmark har vi et rigtig godt mobilt netværk med TDC NET - faktisk er det blevet kåret til verdens bedste. Derudover er vi også rigtig langt fremme med 5G, så det gør Danmark til et optimalt land at teste trådløse teknologier.

    Vi ser nok ind i en fremtid, hvor vi vil se rigtig store fremskridt inden for den ubemandede transportsektor med fx biler, lastbiler, både, ubåde, fly og ja droner. Og ud af alle de muligheder er det lettest at teste mulighederne med dronerne, da de ikke er i vejen, og de er skabt til at være ubemandet.

    Drone_ikon

    Droner kan ikke kun bruges til at lave virkelig flotte filmoptagelser, de kan fx også bruges til at lave inspektioner på byggepladser, eller man kan bruge VR-teknologien (Virtual Reality) til at finde den helt rette placering af store elementer. Eller som nogle måske allerede drømmer om, kan de bruges til levering af varer, mad og pakker. 

     

    Hvad kan vi se frem til?

    Det lyder som nogle spændende muligheder. Kan du sige lidt mere om, hvad fremtiden vil bringe? 

    På den korte bane kan jeg sige, at vi har nogle unikke muligheder i Danmark for at være med helt fremme i toget. Vi har allerede været inde på det stærke netværk, men Danmarks størrelse gør det også let at få en dialog i gang med politikerne, når nye projekter kan planlægges. 

     

    Man kan sige, at Danmark er et agilt land med et stærkt teknologifokus. Lidt på samme måde som Relatel er det - og jeres kunder er det. I har mange kunder, der allerede har deres telefoni i skyen, og nyder godt af ikke at skulle investere i hardware eller teknikerbesøg. Så man kan sige, at Relatel og jeres kunder er pioner inde for det digitale felt.   

     

    Og på den længere bane… ja man kan bare tænke på, at iPhonen blev introduceret i 2008, og se hvor vi er i dag. Så det jeg kan drømme om i dag, kommer nok ikke til at imponere nogen i fremtiden.

     

    Er du blevet nysgerrig på at læse mere om Relatels droneprojekt, så kan du læse mere på denne side.  

    Om Relatel