Tilbage til oversigt Relatel Support

    Hvordan ringer jeg ud som hovednummer?

    Skrevet af Kundeservice

    • 10 jun. 2025

    Brug din mobil både til arbejde og privat uden at dine kunder får dit private mobilnummer. Med Relatels feature "Ring ud som hovednummer" kan du nemlig ringe ud som dit hovednummer i skyen fra mobilen. Så kan du samle alle dine kundekald på ét nummer. Det er praktisk for dig og nemt for dine kunder.

    Du kan ændre det manuelt fra opkald til opkald. Alternativt kan du sætte din mobil til automatisk at ringe ud fra virksomhedens hovednummer døgnet rundt. Eller du kan kombinere det, og vælge automatisk at ringe ud som hovednummer i hovednummerets åbningstid og som mobil udenfor hovednummerets åbningstid.

    Hvad kræver det?

    Med virksomhedsabonnementerne Professional, Contact Center og Unlimited har alle omstillingsbrugere med mobilabonnement hos Relatel adgang til denne funktion.

    Med virksomhedsabonnementerne Contact Center og Unlimited kan alle omstillingsbrugere uden mobilabonnement hos Relatel benytte funktionen via Datakald.

    Hvem kan opsætte det?
    Den enkelte omstillingsbruger og administrator på din Relatel-konto kan opsætte funktionen.

     

    Wifikald

    Hovednummer hos Relatel

    Hos Relatel, har du mulighed for at bestemme, hvilket nummer du vil ringe ud fra. Hvis du ønsker at ringe ud som hovednummer/fastnetnummer, skal hovednummeret/fastnetnummeret ligge hos Relatel.


    Kan jeg ringe ud fra flere hovednumre?
    Har du flere hovednumre/fastnetnumre tilknyttet din Relatel-konto, kan du frit vælge hvilket af dem, du vil ringe ud som. Det kræver blot de korrekte abonnementer, som oplyst ovenfor. 
    Du kan selvfølgelig også ringe ud fra dit internationale hovednummer, hvis du et sådant. Der er to måder, du kan opsætte din telefon til at ringe ud som hovednummer på. Opsætningen vil derefter være gældende, indtil du ændrer den. 

     

    Via app.relatel.dk

    • Log ind på app.relatel.dk.
    • Klik på Contact Center ude i højre side.
    • Klik på pilen i øverste højre hjørne og klik på "Ring ud som".
    • Vælg derefter hvilket nummer du vil ringe ud som.
    • Hvis du ringer ud som hovednummer, så kan du vælge om opsætningen skal følge nummerets åbningstider: Så ringer du automatisk ud som hovednummer i åbningstiden og dit mobilnummer udenfor åbningstid.

    Ring ud som hn-1

     

    Via Relatels smartphone-apps

    • Åbn Relatel-appen på din mobil.
    • Tryk på besked- eller tastatur-ikonet i menulinjen nederst på skærmen.
    •  Tryk “Ring ud som” øverst i appen.
    • Vælg derefter hvilket nummer du vil ringe ud som.
    • Hvis du ringer ud som hovednummer, så kan du vælge om opsætningen skal følge nummerets åbningstider: Så ringer du automatisk ud som hovednummer i åbningstiden og dit mobilnummer udenfor åbningstid.

      5-1      6-1

     

    Vær opmærksom på følgende

    • Uanset hvilket nummer du har valgt at ringe ud som, vil opkald til dine kollegaer med et Relatel-mobilabonnement altid vise dit mobilnummer.
    • Selv om du har sat din profil til at ringe ud som hovednummer, kan du altid ændre det i et specifikt kald, hvis du har behov for det.