Her kan du få hjælp til at lave en viderestilling fra dit mobilnummer til et valgfrit nummer - dette kaldes en GSM-viderestilling.
En GSM-viderestilling kan fx bruges i følgende tilfælde:
- Du går til møde og ønsker, at opkald til din mobil besvares af en anden.
- Du holder fri og vil ikke risikere, at dine kunder ringer forgæves.
- Din arbejdsmobil er gået i stykker, eller du har glemt den derhjemme.
Hvad kræver det?
Alle brugere med mobilabonnement hos Relatel kan benytte funktionen.
Hvem kan opsætte det?
Administrator på din Relatel-konto kan opsætte funktionen på alle dine mobilnumre med abonnement hos Relatel, og den enkelte bruger med mobilabonnement hos Relatel kan også opsætte funktionen på sit eget mobilnummer.
Værd at vide
- Det koster normal mobiltakst at lave en GSM-viderestilling.
- GSM-viderestillingen kan laves til et andet mobilnummer eller til dit hovednummer.
-
Sørg for at du ikke stiller dit mobilnummer videre til et mobilnummer, der allerede har en aktiv GSM-viderestilling. Så risikerer du nemlig, at opkaldet bliver afbrudt, før kunden kommer igennem.
-
Modtager du normalt opkald fra dit hovednummer på dit mobilnummer, så sørg for at ændre dette inden du laver GSM-viderestillingen - ellers vil opkaldene blot køre i ring mellem dit hoved- og mobilnummer.
Læs mere her.
Opret GSM-viderestilling via app.relatel.dk som medarbejder
- Log ind på app.relatel.dk.
- Klik nu på dit navn under "Din konto" i højre side.
- Klik nu på "Omstilling" og derefter "Mobil" yderst til venstre.
- Her kan du opsætte den ønskede GSM-viderestilling.
- Husk at gemme når du er færdig.
- (Du fjerner viderestillingen samme sted, som du oprettede den: Du sletter blot telefonnummeret fra en eller flere af de 4 bokse og klikker på "Gem" til sidst.)
- Bemærk at du som medarbejder udelukkende kan opsætte en GSM-viderestilling fra dit eget mobilnummer til et andet telefonnummer.
Opret GSM-viderestilling via app.relatel.dk som administrator
- Log ind på app.relatel.dk.
- Klik på Områdemenu (de 9 prikker) øverst i venstre side.
- Klik nu på "Firmaadministration" under "Firmatjenester" og derefter på "Medarbejdere".
- Klik på "Rediger" ud for den relevante brugerprofil og scroll ned til boksen "Viderestilling".
- Her kan du opsætte den ønskede GSM-viderestilling.
- Husk at gemme når du er færdig.
- (Du fjerner viderestillingen samme sted, som du oprettede den: Du sletter blot telefonnummeret fra en eller flere af de 4 bokse og klikker på "Gem" til sidst.)
- Bemærk at du som administrator kan opsætte en GSM-viderestilling fra et hvilket om helst mobilnummer på jeres Relatel-konto til et andet telefonnummer.
To slags viderestilling
Vælg om du vil have mulighed for at tage kaldet, før det bliver stillet videre, eller om det skal stilles videre med det samme.
1. Ubetinget viderestilling
En ubetinget viderestilling betyder at alle opkald, der bliver foretaget til dit nummer, vil blive viderestillet med det samme – uden at du får mulighed for at tage opkaldet.
Med denne funktion kan du videre til et andet telefonnummer.
2. Betinget viderestilling: Optaget, Ubesvaret eller Uden dækning
En betinget viderestilling er de viderestillinger, der hedder Optaget, Ubesvaret, Uden dækning.
Dvs. at andre personer godt kan foretage opkald til dig, og at du – så længe du er ledig og har dækning på mobilen – har mulighed for at tage opkaldet.
Med denne funktion kan du viderestille til op til 3 andre telefonnumre.
Nedenstående punkter er relevante for omstillingsbrugere, der modtager kald fra dit hovednummer
Når du bruger GSM-viderestillinger, skal du sørge for at have den rigtige opsætning på dit hovednummer inde på app.relatel.dk. Det kan du styre under -> Opsætninger - > Standard eller Intet svar
- Ubetinget viderestilling -> Aktivér "Forstyr ikke" på din Relatel-profil og undgå, at opkaldene bliver fanget i et loop mellem din mobil og hovednummeret.
- Ubesvaret -> Sørg for at hovednummeret ringer ud til din mobil i kortere tid end du sætter GSM-viderestillingen "intet svar" til på mobilen. Sæt fx hovednummeret til at ringe i 20 sekunder, og GSM-viderestillingen ved intet svar på mobilen til 25 eller 30 sekunder. Så sikrer du, at opkaldene kommer videre til dine kollegaer - eller til din Intet svar-funktion på dit hovednummer.
- Optaget -> Du bør kun sætte denne viderestilling op, hvis I har telefonkø sat op på hovednummeret. Ellers risikerer du at opkald ender i et loop mellem din mobil og hovednummeret. Og så kan kunderne ikke få fat på din virksomhed.
- Uden dækning/Slukket -> Slukker du telefonen, så husk at aktivere "Forstyr ikke" på din Relatel-profil først. Så undgår du, at opkald til hovednummeret havner på din mobilsvarer (når du ikke har mobil hos Relatel).
Send mine mobilopkald direkte til min telefonsvarer
Du kan ikke lave en GSM-viderestilling til telefonsvarernummeret (7199 9988), MEN: . På de fleste mobiltelefoner kan du slå en "Forstyr ikke"-tilstand til på selve mobiltelefonen. Når du gør dette, vil dine opkald gå til din telefonsvarer. Det vil de typisk gøre efter 30 sekunder. Bemærk at "Forstyr ikke"-funktionen på din mobiltelefon ikke er det samme som din "Forstyr ikke"-funktion på dit hovednummer.