Skriver din telefon følgende eller noget, der minder om?
"Ingen tjeneste"
"Det indsatte SIM-kort er ikke kompatibelt"
"Indsæt kompatibelt simkort"
"Ugyldigt SIM-kort"
Så skyldes det sandsynligvis, at din telefon ikke kan registrere oplysningerne på dit nye simkort, eller at dit abonnement endnu ikke er aktivt hos Relatel.
Start med at sikre dig, at dit abonnement er aktivt. Dette kan du se i kontrolpanelet på app.relatel.dk under "Abonnementer". Er abonnementet aktivt, så bedes du sikre dig at simkortet er korrekt indsat i din telefon.
Det kan også skyldes, at du endnu ikke har aktiveret dit nye simkort. Dette kan du gøre i dit Kontrolpanel på din Relatel-konto under fanen "Medarbejdere." https://app.relatel.dk/employees
Klik på "Rediger" ud for den relevante medarbejder. I toppen af siden vil der stå oplyst, hvis der er et ikke-aktiveret simkort på brugeren. Klik på "Aktiver simkort" og vent 10 minutter.
Hvis simkortet stadig ikke virker, selv om du har indsat og aktiveret det korrekt, så prøv følgende nulstilling:
iPhone - nulstil netværksindstillinger:
- Indstillinger
- Generelt
- Nulstil
- Nulstil netværksindstillinger
Android - nulstil netværksindstillinger:
- Indstillinger
- System og opdateringer
- Nulstil
- Nulstil netværksindstillinger
Telefonen slukker og tænder, og efter et par sekunder burde signalet komme.
Datadelingskort:
Hvis du har fået et datadelingskort med til dit abonnement, bliver dette aktivt samme dag som mobilabonnementet aktiveres.
Hvis du stadig ikke har signal, så lån en telefon og ring til vores kundeservice på 71 99 99 99 og få hjælp med det samme.