Som ejer af dit nummer bestemmer du selv, hvornår dit nummer skal flyttes. Om det skal være på en bestemt dato, hurtigst muligt eller efter endt binding/opsigelsesvarsel.
Hvis du ønsker at ændre datoen for en allerede oprettet nummerflytning, bedes du kontakte kundeservice hurtigst muligt. Vær opmærksom på at vi skal bruge en skriftlig godkendelse fra din administratormail på en sådan ændring.
Tidshorisont
Så snart vi har fået en bekræftelse på flytningen fra din nuværende teleudbyder, vil du modtage en mail med flytningsdatoen. Da vi skal i dialog med din nuværende udbyder, kan der være op til 48 timers svartid på en adspurgt nummerflytning.
Flytningsdato
Som administrator kan du på app.relatel.dk se både afventende og godkendte flytningsdatoer under hhv. "Hovednumre" og "Medarbejdere" alt efter hvilken type nummer, du skal flytte.
Hvis der står "Afventer simkortpakning", er vi ved at gøre dit simkort klar til pakning og afsendelse.
Hvis der står "Afventer flyttedato", betyder det, at din nuværende udbyder endnu ikke har sendt os en dato for flytningen.
Hvis der står "Afventer flytning", flytter nummeret på den dato, der står til højre.
Tidspunkt
Dit nummer flytter kl. 02.00 på den pågældende dato, og dit nye simkort er aktivt kort efter dette tidspunkt. Vær opmærksom på, om du har modtaget dit nye simkort fra Relatel, inden flytningen sker. Hvis ikke, så tag endelig fat i os på kundeservice@relatel.dk.
Opsætning
Flytter du et hovednummer, skal du sørge for at have din opsætning lavet klar inden flytningsdatoen. Denne kan du lave på det midlertidige hovednummer, du har fået tildelt. Det midlertidige hovednummer lukker automatisk og erstattes af dit "rigtige" hovednummer på flytningsdatoen.
Læs evt. mere om opsætning af hovednummer her.
Valg af flytningsdato
Har du bedt om at få nummeret flyttet hurtigst muligt eller på en specifik dato, kan du blive opkrævet for evt. restbinding og opsigelse hos den teleudbyder, du flytter nummeret fra. Vi anbefaler derfor som udgangspunkt, at du flytter dit nummer efter endt binding.