På app.relatel.dk og i Relatels mobilapps har du mulighed for at søge i Kontakter. Når du søger i Kontakter kan du søge på flere forskellige oplysninger: Fx kontaktens navn, telefonnummer, email eller tag.
Du kan også markere specifikke kontakter.
Hvad kræver det?
Denne funktion er indeholdt i virksomhedsabonnementerne Contact Center og Unlimited.
Hvem kan benytte det?
Alle omstillingsbrugere kan benytte funktionen.
Få let adgang til hele historikken på en kontakt
Når du søger på en kontakt, vil du få en oversigt frem over den korrespondance, der har været med kontakten. Her kan du se chats, opkaldshistorik, noter, Smileys, telefonsvarerbeskeder og websms’er, så det er let at overskue historikken med en kontakt.
Sådan søger du en kontakt frem som bruger
- Log ind på app.relatel.dk.
- Klik på Contact Center yderst i højre side.
- Klik på "Oversigt" i toppen til venstre og vælg "Kontakter".
- Skriv dit søgeord i søgefeltet. Du kan søge på navn, nummer eller emailadresse. Og har du adgang til tags, kan du søge på taggede kontakter ved at skrive tag: inden dit søgeord
- Når du har søgt kontakten frem, kan du klikke dig ind på den. Så vil du kunne se al registreret historik på den pågældende kontakt.
Sådan søger du en kontakt frem som administrator
Som administrator på din Relatel-konto kan du finde kontakter som beskrevet ovenfor, hvis du har virksomhedsabonnementet Contact Center eller Unlimited.
Hvis du har virksomhedsabonnementet Professional, Contact Center eller Unlimited kan du også finde kontakter et andet sted:
- Log ind på app.relatel.dk.
- Klik på Områdemenu (De 9 prikker øverst til venstre).
- Vælg nu "Kontakter" under "Firmatjenester".
- Øverst på siden er der et felt kaldet "Filtrering", som du også kan bruge til at søge en kontakt frem.