Skip to content

NAT type - generel info

 Kundeservice

Relatel supporterer ikke på spørgsmål om NAT type, men vi har samlet lidt generel info til dig nedenfor.

På dit netværk har du både private og offentlige IP-adresser. NAT står for Network Address Translation og dikterer, hvor meget information om din private IP-adresse der er tilgængelig udadtil på netværket. Det er typisk indenfor gaming, at NAT typer kan være relevant for dig.

 
RELA_2023_Ikon_Netværk_48x48
 
NAT type er som regel opdelt i 3 kategorier: Open, Moderate og Strict.
Når din NAT type er Strict, betyder det at forbindelser udefra ikke ved noget om din private IP-adresse og derfor kan have sværere ved at forbinde til dig.
 
En Open NAT type derimod betyder, at dit eget netværk nemt kan omdirigere til din private IP-adresse og gør det dermed lettere at forbinde til folk på andre netværk. Det er ikke som sådan en sikkerhedsrisiko at have en Open NAT type, men det er selvfølgelig mindre sikkert end at have Strict eller Moderate.
 
Mange online spil kræver en Open NAT type, hvis du vil være “host” i dine spil. Der er flere måder at få en Open NAT type på, men den letteste er ved hjælp af “Port Forwarding”:
Dette foregår ved, at du indstiller din router til at holde visse “porte” åbne. Det er som regel inde i din specifikke routers indstillinger, at du kan ændre dette. Det kan derfor variere, hvordan indstillingerne ser ud, og hvordan du kommer derind.
 
Som regel kan du få adgang til din routers indstillinger ved at bruge dit netværks standard-IP-adresse i adressefeltet i din browser. Dette varierer dog fra router til router.
 
Sådan finder du dit netværks standard IP-adresse:
(IP-adressen er som regel noget lignende 192.168.0.1 eller 192.168.1.1)

På PC
Åbn Kommandopromt (“cmd” i søgefeltet)
Skriv “ipconfig” i kommandopromten
Kig efter “Default Gateway”

På Mac
Åbn System Settings -> Network
Vælg “Details” ud fra dit netværk
Standard IP-adressen står ud for “Router”

Herefter er det specifikt for routermodel og -brand, så vi kan ikke yde support på, hvordan man laver Port Forwarding på den specifikke router.
Du kan finde ud af hvilke porte, der skal åbnes for specifikke spil ved en hurtig Google-søgning. Brug fx en side som denne: https://portforward.com/ports/

Det kan godt hænde, at det ikke er nok med Port Forwarding på routeren, men at der også skal ændres i firewall og antivirus. Dette er dog lidt mere kompliceret. 
 
Ønsker du at købe 5G Internet hos Relatel?
Alle vores 5G Internet-abonnementer (mobile bredbånd) er 5G-ready.
Du kan se og bestille internet hos Relatel lige her.