Skip to content

Oprette eller ændre adgangskode samt info om tofaktorlogin

Herunder guider vi dig til, hvordan du kan oprette eller ændre din adgangskode til app.relatel.dk, og til, hvordan du håndterer tofaktorlogin. 

 

Hvad kræver det?
Alle omstillings- og/eller mobilbrugere hos Relatel har en personlig Relatel-profil, som de kan logge ind på via deres tilknyttede mailadresse eller telefonnummer. Administrator på din Relatel-konto kan ændre emailadresse og/eller kodeord på alle brugere. Den enkelte bruger kan ændre emailadresse og/eller kodeord på egen profil. Man kan logge ind med sit kodeord eller med Google, Microsoft eller MitID.

 

Login
Bemærk:  

Hvis du ikke har oprettet et kodeord endnu eller har glemt det, kan du nulstille/oprette her.  Når du har indtastet din mailadresse og har klikket på "Videre", får du tilsendt en mail med et link til oprettelse/nulstilling af kodeord. Husk at bruge den mailadresse eller telefonnummer, der er tilknyttet din brugerprofil på din Relatel-konto.

Hvis du ikke modtager din kode til tofaktor-login, skyldes det typisk følgende:
Koden ender i dit spam-filter/uønsket post.
Du har fået blokeret Relatel som afsender af mails i dit mailsystem.
Du logger ind med telefonnummer og har ikke en mail tilknyttet din profil - du får derfor tofaktorkoden som SMS eller via din authenticator-app.

Du kan godt have en profil på flere forskellige CVR-numre hos Relatel, og du kan have samme mailadresse og kodeord på dem. Når du logger ind via desktop-app eller browser, kan du vælge relevant profil øverst til højre ved at klikke på det runde ikon med dit billede eller initialer - se billede nedenfor. Hvis du vil skifte mellem flere profiler på Relatels mobil-app, skal du først klikke dig ind i Kontrolpanel. Herfra er det samme procedure som beskrevet ovenfor.

Flere profiler, samme mail og kodeord

Adgangskode som medarbejder - læs med her.

Adgangskode som administrator - læs med her.

Tofaktorlogin på brugerniveau - læs med her.

Tofaktorlogin på virksomhedsniveau - læs med her. 

Ingen binding

Ændr adgangskode som medarbejder

  • Log ind på app.relatel.dk.
  • Klik på dit navn under "Din konto" yderst til højre.
  • Klik på "Sikkerhed" under "Redigér" yderst til venstre.
  • Indtast din nye ønskede adgangskode i de to felter - husk at klikke på "Gem", når du er færdig.
  • Du kan godt vælge en adgangskode til app.relatel.dk, som du har brugt tidligere.

 

Bruger - sikkerhed

 

Opret/ændr adgangskode som administrator

  • Log ind på app.relatel.dk.
  • Klik på Områdemenu øverst til venstre.
  • Klik på "Firmaadministration" under "Firmatjenester".
  • Klik på "Medarbejdere" og klik på "Redigér" ud for den relevante medarbejder.
  • I boksen "Stamdata" kan du indtaste den nye ønskede adgangskode i de to felter - husk at klikke på "Gem", når du er færdig.
  • Du kan godt vælge en adgangskode til app.relatel.dk, som medarbejderen har brugt tidligere.

Admin - sikkerhed

 

Krav og anbefalinger til adgangskode

  • skal indeholde mindst 12 tegn/anslag
  • anbefales at indeholde mindst ét stor bogstav (A-Å)
  • anbefales at indeholde mindst ét lille bogstav (a-å)
  • anbefales at indeholde mindst ét tal (0-9)
  • anbefales at indeholde mindst ét specialtegn (fx +, !, &)

Tofaktorlogin på brugerniveau

Du kan indstille, hvor ofte du vil bruge en tofaktorlogin, når du logger på din Relatel-konto. Det gælder på tværs af dine enheder, så du nemt kan skifte mellem at logge på fra mobilen eller computeren.

Grundet øget fokus på sikkerhed er det ikke muligt at fravælge tofaktorlogin helt. Vær også opmærksom på at det kun er den enkelte bruger, der kan ændre i sin egen frekvens for tofaktorlogin. 

Administratorer kan vælge mellem følgende intervaller:
Hver gang
Dagligt
Ugentligt

Medarbejdere (som ikke er administrator) kan vælge mellem følgende intervaller:
Hver gang
Dagligt
Ugentligt
Månedligt

  • Log ind på app.relatel.dk.
  • Klik på dit navn under "Din konto" yderst til højre.
  • Klik på "Sikkerhed" under "Redigér" yderst til venstre.
  • Vælg din ønskede frekvens i drop down-menuen.
  • Husk at gemme når du er færdig.

Tofaktor

 

Tofaktorlogin på virksomhedsniveau

OBS Dette afsnit gælder kun for virksomheder, der er oprettet som kunder hos Relatel før d. 8. maj 2025.

Som administrator på din Relatel-konto kan du slå tofaktorlogin til for alle medarbejdere i virksomheden i én og samme bevægelse.
Når det er slået til, vil alle medarbejdere som udgangspunkt skulle bruge tofaktorlogin, hver gang de logger på deres Relatel-konto, medmindre medarbejderen på forhånd har valgt en anden frekvens.
Dog kan den enkelte medarbejder selv ændre på frekvensen af tofaktorlogin - læs mere om dette i ovenstående afsnit.

 

  • Log ind på app.relatel.dk.
  • Klik på Områdemenu (de 9 prikker) øverst til venstre.
  • Klik på "Firmaadministration" under "Firmatjenester".
  • Klik på "Sikkerhed" i venstre side.
  • Klik på den grønne knap: "Slå tofaktorlogin til".
  • Tofaktorlogin vil nu være slået til for alle medarbejdere.
  • Det er også her, du som administrator kan slå det fra igen:
  • Klik på den røde knap: "Slå tofaktorlogin fra".

Tofaktor-kode via mail

For at gøre det mere simpelt for medarbejdere at logge ind, kan du også vælge at få sendt sikkerhedskoden på mail i stedet for at bruge en tofaktor-app på mobilen. Koden kommer helt automatisk på mail, hvis du ikke har sat en tofaktor-app op til Relatel.