Skip to content

Brug Webhooks sammen med Relatel Omstilling

 Kundeservice

Som noget helt nyt kan du nu bruge Webhooks sammen med Relatel Omstilling. 


Hvad kræver det?
Denne funktion er indeholdt i virksomhedsabonnementerne Contact Center og Unlimited.

Hvem kan opsætte det?
Administrator kan opsætte Webhooks.


question_ikon_small (1)

Indhold

Hvis du har virksomhedsabonnementer Contact Center er der Webhooks op til 1000 kald inkluderet i dit abonnement. Med virksomhedsabonnementet Unlimited er der - som navnet antyder - Webhooks til et ubegrænset antal kald inkluderet.

Hvad er en Webhook?

En webhook er en automatisk besked, som ét system sender til et andet, når en bestemt hændelse sker. Det betyder, at informationen sendes med det samme, uden at modtageren skal spørge efter den. 

Forskellen på API og webhook

  • API: Her skal dit system selv hente data, når der er brug for det.
    Det kræver, at systemet hele tiden spørger, hvilket kan give forsinkelser.
  • Webhook: Her sender vi besked til kundens system i samme sekund, der sker noget.
    Du skal ikke spørge efter det – beskeden kommer automatisk.

Opret Webhook

  • Log ind på app.relatel.dk
  • Klik på Områdemenu (de 9 prikker) i øverste venstre hjørne.
  • Klik nu ind på "Firmaadministration" og derefter "Webhooks".
  • Klik på "Opret din første Webhook".
  • I boksen "Grundlæggende" skal du give din Webhook et navn, indtaste en beskrivelse og en endpoint-URL, som skal starte med https://.
  • Bemærk: Vi sender ikke til http:// og heller ikke til adresser på private netværk.

Grundlæggende

 

  • I den næste boks "Ressourcer & hændelser" skal du først vælge en såkaldt ressource - fx dithovednummer -  og derefter mindst én hændelser - fx call created. 
  • Du kan vælge flere hændelser under hver valgt ressource.
  • Hvis du vil have opkald eller andet fra to hovednumre, skal du oprette en webhook pr. hovednummer. 

Ressource og hændelser-1

  • Sidste trin i oprettelse af en Webhook hedder "Avanceret":
    Timeout er hvor længe vi venter på dit svar.
    Standard og højeste værdi er 30 sekunder. (Svarer du ikke inden da, tæller det som en fejl.)
    Maks. antal forsøg er hvor mange gange vi prøver, før vi giver op.
    Standard og højeste værdi er 8.
    Ekstra headers kan du bruge, hvis din modtager kræver fx en header.
    Skriv dem som JSON.

Avanceret

  • Når du har udfyldt alt ovenstående skal du klikke på "Opret Webhook" - eller på "Annuller", hvis du har fortrudt oprettelsen.
  • For at oprette flere Webhooks, skal du blot følge samme procedure som ovenfor.
  • Du sletter og tilretter Webhooks samme sted, som du oprettede dem.
  • God fornøjelse!

 

Relatels åbne API

Du kan hente oplysninger ud fra din Relatel-konto til din egen hjemmeside med Relatels åbne API.
Du kan fx hente oplysninger om smiley, opkald, optagelser, chat, statistik, kommentarer mm.

Læs mere her.