Tilbage til oversigt Relatel Support

    Hvordan aktiverer jeg "Forstyr ikke"?

    Skrevet af Kundeservice

    • 3 nov. 2019

    Aktivér "Forstyr ikke" og undgå at blive forstyrret, når du sidder i møde eller er på ferie.


    Med Relatel omstilling kan du melde dig ind og ud af telefonkæder og ringegrupper, som det passer dig. 
    Du vil derfor ikke blive forstyrret af indgående opkald på dit hovednummer, men stadig være i stand til at modtage opkald direkte på dit eget mobilnummer.

     

    Funktionen hedder “forstyr mig ikke” og du kan aktivere den på din personlige Relatel-konto via app.Relatel.dk eller vores mobil apps til iPhone og Android.

     
    Har du flere hovednumre på din konto, og aktiverer du “forstyr ikke”, vil du ikke modtage opkald på nogle af disse hovednumre.

     

    Har du en enkeltmandsvirksomhed, hvor kun du modtager opkald på dit hovednummer, vil din intet svar funktion træde i kraft, når du aktiverer din “forstyr ikke”.


    Sæt status på forstyr ikke

    Du kan selv skrive årsagen til, at du ikke vil forstyrres. Og du kan også markere hvornår du er tilbage igen. Så kan dine kollegaer nemt se, hvorfor du ikke vil forstyrres - og hvor længe.

     

    Du kan også bruge Zapier til at integrere med din kalender. Så kan du få titlen på dine møder til at stå som din status. Og automatisk gå i forstyr ikke, når dit møde starter. 

     

    Webinterface:
    1) Log på din Relatel-konto via app.relatel.dk

    2) Tryk på “forstyr ikke” øverst på siden.
    3) Skriv evt. årsagen til at du ikke vil forstyrres ved at klikke på blyanten.
    4) Vælg derefter hvor længe du ønsker at være optaget ved at klikke på pilen.
    5) Tryk "gem".

    Forstyr ikke computer


    Relatels smartphone apps:
    1) Vælg "samtaler" på din mobilapp.
    2) Aktiver derefter "forstyr ikke" ved at trykke på "ledig". Du kan vælge et bestemt tidsrum og evt. skrive en årsag til at du ikke vil forstyrres - eller lade den være på forstyr ikke, indtil du slår den fra.

    Forstyr ikke på mobilapp