Når du skal omstille et kald til en kollega, kan det være rart at vide på forhånd, om personen er ledig. Så kan du nemmere give din kunde en god oplevelse. I Relatels system markerer vi dine kollegers aktuelle status med en farve, så du nemt kan se, om personen er ledig, optaget eller har slået sin forstyr ikke-funktion til.
Hvad kræver det?
Med virksomhedsabonnementerne Professional, Contact Center og Unlimited har alle omstillingsbrugere med eller uden mobilabonnement adgang til denne funktion. Mobilbrugere uden omstilling har også adgang til funktionen.
Hvem kan opsætte det?
Med de rette produkter er funktionen automatisk slået til.
Hvor ser du dine kollegaers status?
Indeholdt i virksomhedsabonnementerne Contact Center og Unlimited for alle omstillingsbrugere med eller uden mobilabonnement:
Du kan se dine kollegers status ved at logge ind på app.relatel.dk og klikke på Contact Center i højre side. Du kan nu se dine kollegers status i yderste højre kolonne.
Indeholdt i virksomhedsabonnementerne Professional, Contact Center og Unlimited for alle omstillingsbrugere med eller uden mobilabonnement samt for alle mobilabonnenter:
I Relatels apps til smartphone kan du se dine kollegers status under "Mere" -> "Kollegaer".
Hvis din kollega har mobiltelefoni hos Relatel
Rød: Din kollega taler i telefon. Enten er opkalder kommet ind via hovednummeret eller direkte til din kollegas mobiltelefon.
Gul: Din kollega har aktiveret sin forstyr ikke-funktion.
Grøn: Din kollega er ledig, og du kan omstille.
Hvis din kollega ikke har mobiltelefoni hos Relatel
Rød: Din kollega taler i telefon. Vi kan kun se, hvis din kollega er optaget af et opkald, der er kommet ind via hovednummeret. Da vi ikke har adgang til andre teleselskabers systemer, kan vi ikke markere med rød, hvis opkaldet er foretaget direkte til din kollegas mobiltelefon.
Gul: Din kollega har aktiveret sin forstyr ikke-funktion.
Grå: Status kendes ikke. Du kan muligvis omstille.