Tilbage til oversigt Relatel Support

    Hvordan laver jeg en telefonkæde? Prioriteret rækkefølge.

    Skrevet af Kundeservice

    • 17 sep. 2025

    BVed at benytte en telefonkæde på dit hovednummer kan du vælge en bestemt rækkefølge, som opkald skal ramme dine medarbejdere i. Det gør, at kundernes opkald altid når den mest relevante medarbejder eller afdeling først.

     

    Hvad kræver det?
    Denne funktion er indeholdt i virksomhedsabonnementerne Professional, Contact Center og Unlimited. Alle omstillingsbrugere hos Relatel kan være med i en telefonkæde.

    Hvem kan opsætte det?
    Administrator på din Relatel-konto kan opsætte en telefonkæde. 

     

    RELA_2113_Ikon_Processer_2000x2000
    Hvem skal være med i kæden?

    Start med at sørge for, at alle medarbejdere, der skal være med i kæden, har en omstillingsbruger tilknyttet. Hvis du skal have oprettet en ny omstillingsbruger, så læs mere om oprettelse her.


    Medarbejderens mobilnummer

    Medarbejderens mobilnummerer kan ligge hos Relatel (anbefales) eller være et eksternt nummer - altså et mobilnummer med abonnement hos en anden udbyder. Læs mere om fordelene ved at have sit mobilabonnement sammen med sit omstillingsprodukt her.

    Grupper i telefonkæde

    Hvis du gerne vil tilføje en eller flere grupper af medarbejdere til din telefonkæde, skal du starte med at oprette gruppen eller grupperne, inden du opsætter telefonkæden. Læs mere om ringegrupper her.


    Opret telefonkæde

    • Log ind på app.relatel.dk.
    • Klik på Områdemenu (de 9 prikker) øverst til venstre.
    • Vælg herefter "Hovednummer" under "Firmatjenester". 
    • Vælg herefter "Opsætninger" under "Redigér".
    • Klik på "Ny opsætning" eller på "Rediger" ud for den eksisterende opsætning, hvor du vil lave din telefonkæde.
    • Giv opsætningen et navn.
    • I drop down-menuen under "Indgående opkald" vælger du enten "Gå til telefonkæde" eller "Afspil lyd og gå til telefonkæde". Læs mere om velkomsthilsen her.

    Navn på opsætning-1

     

    Tilføj velkomst

    Bemærk at du kun har denne mulighed, hvis du har valgt "Afspil lyd og gå til telefonkæde".

    • Optag eller upload din velkomsthilsen eller vælg en lydfil fra dit eksisterende lydbibliotek.

      Tilføj velkomst-1

    Inputdata

    Her kan du nu vælge, om dine kunde skal kunne  indtaste fx deres kundenummer eller lignende, inden kaldet stilles over til din telefonkæde. 
    Så vil denne information fremgå på opkaldet i Contact Center.  Du kan også integrere dataen, der indtastes, med dine andre systemet via Relatel åbne API. Bemærk at denne funktion kun er indeholdt i virksomhedsabonnementerne Contact Center og Unlimited.

    • Hak af i boksen "Aktivér inputdata".
    • I drop down-menuen til højre vælger du den relevante lydfil.
    • I boksen ud for "Inputdata navn" vælger du navnet på den data, kunderne skal indtaste. Det er dette navn, der vises sammen med opkaldets øvrige informationer i Contact Center.

    Forslag til formulering i lydfil:
    "Du har ringet Servicebutikken. Indtast venligst dit 6-cifrede kundenummer og afslut med firkant. Har du ikke dit kundenummer ved hånden, kan du blot taste firkant."

    Inputdata

     

    Hvem skal vi ringe til?

    • Start med at vælge hvor længe kaldene skal ringe hos medlemmerne i kæden under " Ringetid per medlem".
    • Tilføj herefter de medarbejdere eller grupper, der skal være med i kæden, ved at klikke på drop down-menuen nederst i boksen.
    • Vælg medarbejderen eller gruppen og klik på "Tilføj". 
    • Medarbejderne kommer ind i kæden i den rækkefølge du tilføjer dem.
    • Herefter kan du med pilene vælge, i hvilken rækkefølge kaldene skal ramme de enkelte medarbejdere eller grupper. Hvis du ikke gør noget her, vil medarbejderne blive ringet op i den rækkefølge, du tilføjede dem.
    • Hvis du klikker på "x" ud for en medarbejder eller gruppe, fjernes denne fra kæden.

    Hvem skal vi ringe til

     

    Vælg ventemusik

    Her kan du vælge din ønskede ventemusik eller blot en almindelige ringetone. Læs mere om ventemusik her.

     

    Vælg ventemusik eller opkaldstone

     

    Intet svar-funktion

    Vælg hvornår din Intet svar-funktion skal træde i kraft og vælg, hvilken opsætning der skal bruges, når ingen i telefonkæden kan besvare opkaldet.
    Læs mere om Intet svar-funktionen her. 

    Begræns ventetid

    Åben eller lukket

    Til sidst vælger du om din opsætning af telefonkæde skal registreres som, at I har åbent eller lukket. Læs mere om åbningstider på hovednummer her. 

     

    Åben eller lukket

     

    Husk at gemme

    Når du er færdig med at opsætte din telefonkæde, skal du huske at klikke på "Gem indstillinger" på den grønne knap i bunden af siden.

     

    Gem