Tilbage til oversigt Relatel Support

    Sådan sender du web-SMS gennem Relatel

    Skrevet af Kundeservice

    • 1 maj 2025

    Giv din kollega besked om at der er kommet en gæst i receptionen. Eller giv en kunde et hurtigt svar. Det kan du gøre helt enkelt med en web-SMS.
    Log ind på app.relatel.dk og klik på Contact Center i højre side under "Dine tjenester".

     

    Hvad kræver det?
    Med virksomhedsabonnementerne Professional, Contact Center og Unlimited har alle omstillingsbrugere adgang til denne funktion.

    Hvem kan benytte det?
    Den enkelte omstillingsbruger kan benytte funktionen.


    Send web-SMS til kollega:

    • Find kolonnen med dine kolleger yderst til høre.
    • Klik på de 3 små prikker ud for den relevante medarbejder.
    • Vælg "Send besked".

    Tilgængelighed


    Send web-SMS til kunde:
    • Øverst til højre finder du besked-ikonet. Dette åbner et vindue, hvor du kan skrive en besked.
    • Indtast modtagernummeret, skriv din besked og klik på "Send besked".

     

    SMS2

     

    Send web-SMS til kontakt/kunde:

    • Under "Kontakter" kan du også skrive til en kunde, du i forvejen er i kontakt med.
    • Vælg kontakten og klik på "SMS" nederst.

      Send sms til kontakt

    Fordele ved at bruge web-SMS

    • Hurtigere at skrive med computerens tastatur frem for at skulle finde mobiltelefonen frem.
    • Hurtigere måde at række ud til mistede opkald i travle perioder.
    • Nem måde at give kollega besked, når der fx er gæster i receptionen.
    • Send hurtig tilbagemelding a la “Nu er din ordre afsendt”.
      Så sparer både du og kunden tid.

    Samtalebobler


    Kan jeg se de web-SMS'er, jeg har sendt?

    Ja. Du kan i oversigten på en kontakt se de web-SMS'er, som du sender fra app.relatel.dk. Det vil kun være muligt, at se de SMS'er som du selv sender, også selvom du er administrator på kontoen.
     
    På app.relatel.dk i oversigten af medarbejdere, vælger du din egen brugers kontakt. Her kommer du ind på en oversigt over dine opkald inkl. de web-SMS'er, du har sendt. Her vil alle SMS’er blive vist i en samlet oversigt.


    Hvilket afsendernummer bliver vist på modtagerens telefon?
    På modtagerens telefon vil medarbejderens mobilnummer som standard stå som afsender. Har du en omstillingsbruger hos Relatel, kan du også vælge dit firmanavn eller hovednummer som afsender.

    Hvad sker der, når kunden besvarer min SMS?
    Når modtageren besvarer en besked sendt via web-SMS fra medarbejderens mobilnummer, bliver svaret sendt til medarbejderens mobiltelefon som en almindelig SMS. Svaret kan således ikke ses på app.relatel.dk.

    Hvis du har tilkøbt produktet Hovednummer-SMS, kan svar på SMS'er sendt fra dit hovednummer læses i app'en. Du finder dem under fanen Hovednummer-SMS'er under Oversigt.
    (Vær opmærksom på at fastnetnumre ikke kan modtage SMS'er.)

     

    Kan jeg bruge mit hovednummer som afsender?
    Ja, hvis du har en omstillingsbruger hos Relatel.

    Kan jeg bruge mit direkte nummer som afsender?
    Ja, hvis du har en omstillingsbruger hos Relatel.

    Kan jeg sende til udenlandske numre?
    Ja, skriv blot nummerets landekode foran, fx +46 for Sverige. Af tekniske/juridiske årsager kan der ikke sendes sms til amerikanske numre (+1).

    Koster det ekstra at sende web-SMS'er til udenlandske numre?
    SMS’er til udenlandske numre koster 1,80 kr. pr. SMS.

    Kan jeg sende til 4-cifrede telefonnumre?
    Nej, du kan ikke sende til de 4-cifrede numre, der typisk bruges til afstemninger og overtakserede tjenester.

    Kan jeg kun sende web-SMS'er til mobilnumre eller kan jeg også sende til hovednumre?
    Du kan altid sende til mobilnumre. Hvis modtagerens hovednummer er opsat til at modtage SMS'er, kan du også sende til et sådant.

    Hvordan kan jeg se, om et opkald/en kontakt er et mobilnummer?
    Det er desværre ikke altid så let at se. Men du vil få en fejlbesked, når du forsøger at sende en SMS/MMS til et fastnummer (gælder danske fastnetnumre og visse andre lande).

    Hvordan tæller forbruget af mine web-SMS'er?
    Husk at 1 web-SMS = 160 tegn. Så hvis du skriver længere beskeder, tæller det for flere SMS'er.

     

    Hvad er prisen, når jeg har brugt de web-SMS'er, jeg har inkluderet i mit abonnement?
    0,2 kr. pr. SMS.  

    Kan jeg sende til mange modtagere på én gang?
    Nej. Du kan dog godt sende til grupper af medarbejdere.

    Kan jeg tilknytte SMS-udsendelsen til vores bookingsystem via jeres API?
    Nej. Men du kan godt bruge en anden SMS-udbyder til at sende beskeder med dit Relatel-telefonnummer som afsender.

    Vær opmærksom på, at du skal have lov til at sende en SMS til kunden, så du fx ikke overtræder markedsføringsloven.