Tilbage til oversigt Relatel Support

    Få et "direkte nummer" hos Relatel og sæt åbningstider m.m. på din mobil

    Skrevet af Kundeservice

    • 27 maj 2025

    Ønsker du at slippe for kundekald på din mobil døgnet rundt?
    Det er der råd for med Relatels funktion "Direkte nummer".

    Hos Relatel kan du købe flere forskellige slags numre:
    Hovednumre, mobilnumre og direkte numre.

     

    Hvad kræver det?
    Med virksomhedsabonnementerne Professional, Contact Center og Unlimited har alle omstillingsbrugere mulighed for at få et direkte nummer.

    Hvem kan oprette et direkte nummer?
    Relatel kan hjælpe dig med oprettelsen af et direkte nummer.

    Hvem kan opsætte det?
    Administrator på din Relatel-konto kan lave opsætning på det direkte nummer.

    Mobiltelefoni
    Hvad er fordelene ved et direkte nummer?
    Hvis du lægger et direkte nummer ovenpå dit mobilnummer sammen med din omstillingsbruger, får du mulighed for at styre dine opkald bedre. Det kan være relevant for dig, som kun vil modtage opkald på din mobil i bestemte tidsrum.

    Hvordan får jeg et direkte nummer?
    Du kan ikke selv oprette et direkte nummer via din Relatel-konto. Men vi står klar til at hjælpe dig i mål! Kontakt vores kundeservice eller salgsafdeling, så opsætter vi det sammen med dig.
    Find vores kontaktoplysninger og åbningstider her.

    Hvad koster det?
    Et direkte nummer koster kr. 10 stk/md.
    Derudover skal du have en omstillingsbruger tilknyttet dit mobilnummer.

    Hvilke numre kan være direkte numre?
    Du kan ændre dit mobilnummer til et direkte nummer og få et nyt mobilnummer, eller du kan vælge et helt nyt nummer og lægge ovenpå dit mobilnummer. Du kan også ændre et eksisterende hovednummer til et direkte nummer til en medarbejder.

    Hvordan fungerer det?
    Et direkte nummer fungerer ligesom et hovednummer. Et direkte nummer ligger i skyen (uden simkort) og omstiller til et mobilnummer (med simkort). Opkald til det direkte nummer omstilles til den tilknyttede medarbejders mobilnummer.
    På denne måde kan du have et nummer, der ligger "ovenpå" dit mobilnummer, og som du kan lave opsætning på. Du kan give det direkte nummer til dine kunder - så kan du bedre styre, hvornår du modtager opkald på din mobil.

    Hvilke muligheder får jeg?
    Alt efter dit virksomhedsabonnement og eventuelle mobilabonnement hos Relatel får du adgang til nogle eller alle af følgende funktioner:

    Velkomsthilsen
    Åbningstider
    Ventemusik
    Telefonkø
    Ring ud som direkte nummer
    Intet svar-funktion

    Hvordan laver jeg opsætning på mit direkte nummer?
    Når dit direkte nummer er oprettet, skal der laves opsætning på det - præcis som på din virksomheds hovednummer.
    Det kan du læse mere om her.

    Kan jeg sende SMS'er fra mit direkte nummer?
    Ja, du kan sende web-SMS'er via din Relatel-app fra dit direkte nummer.
    Det kan du læse mere om her.

    Kan jeg modtage SMS'er på mit direkte nummer?
    Ja, det kan du. Det forudsætter, at dit direkte nummer er et mobilnummer (ikke fastnet), og at du har tilkøbt featuren "Hovednummer-SMS".
    Det kan du læse mere om her.