Ved at optage ind- og/eller udgående opkald til og fra dit hovednummer kan du nemt finde ud af, hvad der er aftalt med kunderne. Du får dermed et godt redskab til at træne dine medarbejdere i at blive endnu bedre til samtaler med kunderne.
Du har mulighed for at indhente aktivt samtykke til optagelse af samtalerne fra dine kunder. Så er dine opkaldsoptagelser i overensstemmelse med gældende lovgivning. Som noget helt nyt kan du nu også vælge, at dine kunder aktivt skal fravælge optagelse i stedet for aktivt at tilvælge optagelse. Denne funktion hedder "Optag medmindre fravalgt".
Hvad kræver det?
Denne funktion er indeholdt i virksomhedsabonnementerne Contact Center og Unlimited.
Hvem kan opsætte det?
Administrator på din Relatel-konto kan opsætte funktionen.
Sådan foregår det med aktivt samtykke
Når en kunde ringer ind til dit hovednummer, vil vedkommende efter velkomsthilsenen høre “Tryk 1 hvis vi må optage samtalen. Ellers tryk 2”. Hvis der ikke bliver trykket på noget, så tolker vi det som, at man ikke giver sit samtykke, og så vil samtalen ikke blive optaget.
Såfremt kunden har givet samtykke til, at samtalen må optages, gemmes opkaldet automatisk i 30 dage, medmindre du vælger en anden periode.
Læs mere her.
Slå samtykkebesked til
- Log ind på app.relatel.dk.
- Klik på Områdemenu (de 9 prikker) øverst til venstre.
- Klik på "Hovednummer" under "Firmatjenester"
- Klik på "Hovednumre" under "Redigér".
- Klik nu på "Redigér" ud for det relevante hovednummer.
- Find afsnittet "Optagelse".
- Sæt hak i boksene "Optag indgående opkald" samt "Anmod om samtykke".
- Sæt derefter hak i "Afspil samtykkebesked". I drop down-menuen kan du vælge at afspille Relatels standardbesked om samtykke eller vælge din egen lydfil.
- Du kan alternativt vælge at inkludere beskeden i din velkomsthilsen, hvis du gerne vil have, at det er din normale speaker, der indtaler beskeden.
Sådan foregår det med passivt samtykke
- Sæt hak i boksene "Optag indgående opkald" samt "Optag medmindre fravalgt".
- Sæt derefter hak i "Afspil samtykkebesked". I drop down-menuen kan du vælge at afspille Relatels standardbesked om fravalg af samtykke eller vælge din egen lydfil.
- Du kan alternativt vælge at inkludere beskeden i din velkomsthilsen, hvis du gerne vil have, at det er din normale speaker, der indtaler beskeden.
Hvordan lyder Relatels standardbeskeder?
- Aktivt samtykke:
"Tryk 1, hvis vi må optage samtalen. Ellers tryk 2.". - Passivt samtykke:
"Tryk 1, hvis du ikke ønsker at vi optager samtalen - ellers vent.".
Eksempler på ordlyd, I kan tilføje til velkomsthilsenen
"Tryk 1, hvis vi må optage samtalen. Ellers tryk 2"
eller
"Vi vil gerne benytte opkaldet til træning af medarbejdere. Tryk 1, hvis vi må optage samtalen. Ellers tryk 2."