Tilbage til oversigt Relatel Support

    Hvad er softphone?

    Skrevet af Kia Høier

    • 3 nov. 2019

    Giv os 3 min. og vi gør dig klogere på erhvervstelefoni 2.0 

    Kunne du tænke dig at blive klogere på de nye teknologier inden for erhvervstelefoni, kende forskellen på IP-telefoni, Skype og Softphone og vide hvordan teknologierne kan styrke din forretning? Så læs med her.


    Ring via din internetforbindelse

    Fælles for IP-telefoni, Skype og Softphone er, at samtalerne ikke går gennem telefonmasterne, i stedet går opkaldene igennem din internetforbindelse. 

    Det vil altså sige, at det ikke vil være din wifi-dækning, du skal fokusere på, i stedet er det vigtigt, at du har et stabil internet.

    Fordelene ved internettelefoni: 

    • billigere takster også i udlandet
    • ikke afhængig af mobildækning 
    • hurtigere opkaldsforbindelse 


    Kært barn forskellige funktioner

    Bliver du også rundforvirret, når snakken falder på IP-telefoni, Skype og Softphone, så er her en kort forklaring på, hvad forskellen er på denne type af telefoni. 

    Softphone - her ringer du direkte fra din computer via en desktop app. Det vil sige, at det eneste du behøver, det er et headset. Du kan både ringe gennem en Windows eller Apple computer. Der er ingen behov for teknikerbesøg eller opdatering af software, da det bliver håndteret af din softphone-udbyder.

    IP-telefoni - med IP-telefoni ringer du gennem internettet, men du har stadigvæk brug for at investere i IP-telefonier for at kunne bruge (voip/SIP) teknologien. Det er også ofte nødvendigt at få en tekniker ud for at sætte løsningen op, og du skal beregne udgifter til support på den løbende vedligeholdelse.  

    Skype for business - med Skype ringer du ud via Skype-programmet på din computer, hvor det også er muligt at ringe med video. Du skal være obs på, at du ringer ud fra hemmeligt nummer via Skype. 


    Løsningen er i skyen

    Når man taler om erhvervstelefoni 2.0, så vil man ofte tale om en løsning i skyen eller cloud-baseret telefoni. Men hvad vil det sige, at en løsning ligger i skyen? 

    Ingen hardware
    Når du ringer over internettet, har du ikke brug for hardware som fx fastnetelefoner eller en mobiltelefon. Du ringer i stedet gennem et software-program på din pc, så du skal bare forbinde dit headset med din pc, så er du kørende. 

    Skalerbart software
    Da din telefoni kører gennem et software-program, har du en telefoniløsning der kan skaleres i det uendelige, hvor du aldrig løber tør for plads. Det er samtidig også din udbyder, der er ansvarlig for opdateringer til din bruger/brugere.    

    Billig telefoni
    En af de bedste features ved softphone er, at du får virkelig billig telefoni. Relatels softphone løsning tilbyder fx gratis telefoni til alle alm. dansk numre - også fra udlandet.  

    Så let som one, two, three 
    Selvom softphone er et teknisk produkt, så er der intet krav om, at du skal være en it-haj. Du skal ikke bekymre dig om integration eller vedligeholdelse, da din udbyder sikrer, at det virker.