Hvordan laver jeg en god velkomst?

Skrevet af Kundeservice
Nov 27, 2019 7:06:46 AM

Der finder mange muligheder for at give kunden en god velkomst. Nogle er bedre end andre. Vi har samlet fire velkomster, du kan bruge- og variere imellem, når du tager telefonen. 

  1. Du har ringet til X, du taler med Niels, hvad kan jeg gøre for dig?
    Den type velkomst er en smule formel, fordi den indeholder mange informationer (virksomhed, medarbejder plus spørgsmål). Til gengæld kan det være nødvendigt at nævne alle tre ting.
     

  2. Velkommen til X, du taler med Niels
    Den type velkomst bruger vi selv i Relatel. Vi byder velkommen til kunden og personen i kundeservice, der tager telefonen, siger sit navn. Der stilles ikke et spørgsmål ligesom i velkomsten ovenfor. Det kan gøre det endnu hurtigere for kunden at introducere sig selv og sin problemstilling. 

  3. Godmorgen/eftermiddag/aften. Du har ringet til X, du taler med Niels. 
    Den type velkomst er mindre formel end at spørge “hvad kan jeg gøre for dig”, men til gengæld er den mere personlig, plus den får kunden til at føle sig i gode hænder og endda kun via få ord. Denne hilsen kan være en fordel i en mindre virksomhed, hvor det ikke gør noget at løsne stemningen lidt op.

  4. Hej, du taler med Niels
    Denne type velkomst er måske ikke det mest optimale, hvis det er det første kunden møder, men den fungerer godt, hvis du tager telefonen efter den er stillet om. På den måde, ved kunden allerede, hvem han har ringet til (forhåbentlig) og behøver ikke at få virksomhedens navn gentaget. 

 

 

Relatel Omstilling