Tilbage til oversigt Relatel Support

    Hvordan kan jeg ringe kunden op direkte fra appen?

    Skrevet af Kundeservice

    • 27 nov. 2019

    Nu slipper du for at indtaste et ottecifret nummer på din telefon, når du vil ringe tilbage til en kunde eller ringe til en kollega. Du kan i stedet "klikke for at ringe" eller tryke "Ring ud". Super nemt!

    Hvem kan bruge denne service?
    Alle med Mobilpakker hos Relatel. Et opkald via Klik for at ringe eller Ring ud tæller som normal tale i pakken og koster normal mobiltakst ud over pakken.

    Hvordan ringer du op fra app'en?
    Du kan gøre det på to måder:

    Klik for at ringe: Telefonrøret ud for kontakter. Bruges f.eks til at ringe tilbage til mistede opkald.

    Ring ud: Telefonrøret øverst til højre. Her kan du f.eks kopiere nummer fra nettet ind.

    Billede1-1

    Sådan fungerer Klik for at ringe
    Du kan ringe op direkte fra app.relatel.dk med Klik for at ringe ved at trykke på Ring/telefonikon ud for enten kollegaen eller kunden (se skærmbillede ovenfor). Du kan ikke ringe ringegrupper op. 

    Du kan også 
    gå ind på en kunde/kontakt og trykke "Ring op" i øverste højre hjørne.

    Herefter vil din egen telefon ringe.


    Når du tager telefonen, ringer din telefon ud til den person, du har ringet op.


    Ring ud
    I stedet for at taste et nummer ind manuelt på din telefon, så kan du klikke på “Ring ud”-knappen i Relatels web-app. Det er knappen med et telefonrør i øverste højre hjørne.
     
    Billede2

    Herefter indtaster du det nummer, du vil ringe til. Hvis det er et dansk nummer, så indtaster du otte cifre. Hvis du ringer til et udenlandsk nummer, så skal du altid indtaste +xx-præfiks, selvom du befinder dig i det land, du ringer til.

    Du kan også nemt sætte et nummer ind, som du har kopieret fra en hjemmeside, mail eller andet.

    Når du har skrevet telefonnummeret og trykket “ring”, så ringer systemet op til din telefon. Du bekræfter opkaldet ved at besvare telefonkaldet, og så vil systemet ringe til det indtastede nummer.

    Datakald
    Du kan også bruge Ring ud og Klik for at ringe sammen med Datakald. Så skal du bare have Omstilling Premium.

    God fornøjelse.