Dukker der et Relatel-relateret spørgsmål op søndag formiddag? Så behøver du ikke længere vente med din henvendelse. Vi har nemlig udvidet åbningstiderne på chatten på relatel.dk. På den måde kan du nu få hjælp hele 26 timer mere end tidligere - hver eneste uge!
Når du har brug for akut hjælp
Vi holder som udgangspunkt åbent inden for "normal" kontortid. Men vi ved også godt, at det ikke er alle vores kunder, der arbejder mellem 8 og 16.
Derfor kan du fremover få fat i kundeservice i mange flere timer hver uge. Det gør du via chatten på relatel.dk (eller app.relatel.dk, hvis du er logget ind). Her finder du chatten nederst til højre på siden. Er knappen væk, så holder chatten lukket.
De NYE åbningstider på chatten er:
- Mandag - torsdag: 7 - 19
- Fredag: 7 - 15.30
- Lørdag: 9 - 15
- Søndag: 10 - 14
Vi bestræber os på at holde chatten åben på tiderne herover. Men vi er også kun mennesker, der kan blive ramt af sygdom. Bær derfor over med os, hvis chatfunktionen er utilgængelig 🤒
Åbningstider på telefonen (📞 71 99 99 99) er som altid:
- Mandag - torsdag: 9 - 16
- Fredag: 9 - 15.30
- Lørdag - søndag: lukket
Du kan naturligvis også skrive til os på mail. Det gør du på kundeservice@relatel.dk.
Vi glæder os til at hjælpe dig ❤️